Storebælt weekend

Vigtige tips om BroBizz

Vi har samlet en række tips til, hvordan du får mest ud af din BroBizz.
Billede
Montering af BroBizz
Det er vigtigt, at du sætter din BroBizz rigtigt, når du skal gennem betalingsanlægget. Den skal sidde på indersiden af forruden, lige bag ved bakspejlet, ved hjælp af den holder, der følger med BroBizz'en. 

Hvis BroBizz'en blot ligger løst i bilen, eller du holder den i hånden, er der stor risiko for, at den ikke bliver aflæst korrekt. Det betyder, at bommen ikke går op eller rammer kølerhjelmen på bilen. Biler med metalliseret forrude har normalt et tonet felt bag bakspejlet, hvor BroBizz'en skal anbringes, for at virke. Læs mere om, hvordan du monterer BroBizz'en.

Mangler du en holder, så kontakt Kundeservice, eller få en næste gang, du kører gennem betalingsanlægget.


Bestil en BroBizz Fritid for 0 kr.
Hvis du ikke allerede har BroBizz Fritid eller bestilt en, så kan du lige nu få den for 0 kr. Normalt koster den 200 kr. i depositum.
Med BroBizz Fritid betaler du kun 194 kr. for en enkelttur over broen i en personbil under 6 m - normalprisen er 205 kr. Kører du i perioder med Weekend-, LørDags-, SønDags- eller Aftenbillet, er det endnu billigere, og du får rabatten helt automatisk.
Billede

Ikke bare til Storebælt
Først og fremmest er BroBizz Fritid beregnet til når du kører over Storebælt, men det er ikke det eneste, den kan bruges til.

Via EasyGo-samarbejdet, som Storebælt indgår i, har du med din BroBizz en lang række muligheder, uden at du behøver gøre noget. 
 

Billede
Hvad er EasyGo?
EasyGo er en service, der gør det lettere at være bilist i Norden. Med EasyGo kan du bruge din BroBizz til at betale for parkering, færgebilletter og bompenge i Sverige, Norge og Danmark. Det hele er indbygget i BroBizz'en fra første dag. Læs mere om fordele og muligheder med EasyGo på storebaelt.dk.
Storebælt BroBizz på Øresundsbron
En BroBizz fra Storebælt kan - uden at du gør noget - også bruges på Øresundsbron, men det er ikke sikkert, at du får den lavest mulige pris. Derfor er det en god idé at undersøge priserne hos Øresundsbrokonsortiet og - hvis det er fordelagtigt - lave en supplerende aftale direkte med Øresundsbron. Der kan være penge at spare. Læs mere på storebaelt.dk
Billede
Kan man bruge Øresunds BroBizz på Storebæltsbroen?
Har du en BroBizz fra Øresundsbron, kan den automatisk benyttes på Storebæltsbroen - uden en særaftale. Øresunds BroBizz er som udgangspunkt oprettet som en BroBizz Fritid hos Storebælt. 

Skal Øresunds BroBizz bruges til erhvervskørsel, så klik ind på BroBizz Erhvervsaftaler

Hvordan undgår man kø i sommerferien?
I sommerferien kan der være travlt på Storebæltsbroen, så planlæg turen på forhånd. Vil du undgå ventetider, så kør uden for de mest trafikerede perioder. 

Der er størst trafikpres på lørdage og søndage sidst i juli og først i august, især lørdag mellem 10 og 16 og søndag mellem 11 og 18. På storebaelt.dk kan du altid få aktuelle informationer om trafiksituationen. Se Bromeldingen, som opdateres døgnet rundt. 

Få vej- og trafikmeldinger fra hele Danmark på trafikken.dk. Her er også rutevejledninger i Europa og andre nyttige oplysninger. 

Sommervejret kan man tjekke på dmi.dk og aktuelle vindforhold på Storebæltsbroen på storebaelt.dk.

God tur og god sommer fra alle os på Storebælt!