Eifelland ud af det danske marked.

15-02-09 af: Steen Nielsen, BT lørdag d. 14. februar 2009
Eifelland ud af det danske marked.
Hæderkronede Eifelland kom til Danmark i 1980, men er ikke at finde på det danske marked i 2009


I 29 år har mærket været på det danske marked, men nu er det slut. Eifelland er ikke på programmet i Danmark i 2009

Årsagen er; at mærket ikke var med i den pakke, det hollandske investeringsselskab,
HTP Investment BV, overtog fra det gamle konkurstruede Knaus-Tabbert.

"Vi ved ikke, om ejerne af Eifefland senere Vil satse på campingvognproduktion, men indtil videre betragter vi mærket som ude af billedet," 
siger den tidligere danske agent, Per Dubienko, der i stedet kan glæde sig over, at Knaus er tilbage på sporet sammen med gruppens andre mærker, Wilk, Weinsberg og Tabbert.

Produktionen af Eifelland campingvogne startede tilbage i 1968 - af to racerkørere.
De havde en håndfuld penge, de ikke vidste, hvad de skulle bruge til og begyndte at bygge campingvogne. Det blev en enorm succes og de skovlede penge ind, men på et tidspunkt blev de trætte af legen og solgte firmaet til Knaus.

Enkel og robust
Eiffelland kom til Danmark i 1980 og siden været en populær vogn, enkel og robust,
og med et salg på 200-300 vogne årligt.
"Vi tager en del Eifellandvogne, 2008-modeller; med til Ferie for Alle i Herning,
og sælger dem til rigtigt gode priser," siger Per Dubienko,
der garanterer, at der også fremover vil kunne fås reservedele til Eifelland.

Udover det triste farvel til Eifelland blev det oplyst over for Per Dubienko på et møde på fabrikken i går, at der vil blive renset ud i antallet af grundrids 
- og at Deseo Lifestyle fortsat vil blive produceret.

af: Steen Nielsen, BT


Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk