Pressemeddelelse - Februar 2004
Test vinterkulden på Danmarks største campingmesse
Brug et kamera til at holde styr på bagenden af campingvognen, når du bakker, og nyd ferien med fladskærm og indbygget veranda i forteltet. Danske campister vil have komfort på ferien, og det bliver der rig mulighed for at få mere af på feriemessen “Ferie For Alle” der åbner i Messecenter Herning den 20 februar. Her fylder campingdelen nu fem haller, og der er både mulighed for at nyde italienske madspecialiteter og booke en miniferie på messens vintercamping.

“Vintercampingen skal tages helt bogstaveligt, for den foregår på et område udenfor messebygningerne. I år regner vi med, at op mod 500 vogne vil være med til at skabe stemning på campingpladsen. .
Det giver en god mulighed for at teste sit udstyr side om side med nyhederne inden døre,” siger Knud Sørensen, der er ansvarlig for campingdelen af “Ferie for Alle” messen.
De italienske specialiteter kan nydes på en stor fælles italiensk stand, hvor 30 italienske campingpladser fortæller om feriemulighedene i parmaskinken og Chiantiens hjemland. Italienerne vil stå side om side med deres danske kolleger, så der for de øbesøgende bliver mulighed for at vurdere feriemulighederne i løbet af messen.
Vil man have gode praktiske råd har messen i samarbejde med branchen arrangeret en indendørs campingplads, hvor garvede campister bor i teltvogn, autocamper og campingvogn under hele messen. 
“Det er familier der har prøvet at campere i årevis og kender til denne ferieforms fordele og bagdele. For dem der skal på deres første campingferie er der mulighed for gode råd og tips,” siger Knud Sørensen. Camping Rådet, DCU, FDM med flere vil også være repræsenteret.

Billedtekst.: Messens vintercamping er åben for alle, der vil teste 
deres campingudstyr i vinterkulden.  Reservation er ikke nødvendig.

Foruden de nyeste modeller indenfor campingvogne, autocampere, teltvogne og telte vil der på messen i Herning være et stort udbud af elektronik. Fladskærme, DVD-afspillere i bilens nakkestøtter og et trådløst bakkamera til campingvognen er blot en del af de nyheder, der er med til at gøre ferien mere komfortabel. I dag er varmt vand, gulvvarme, bageovne og store badeværelser blevet standard i de fleste campingvogne. Hver anden autocamper der sælges på det danske marked er i dag udstyret med navigationsudstyr, og generelt er der en stigende efterspørgsel på udstyr, der gør ferien lidt lettere og lidt sjovere.
“Parabolantenner der selv kan finde de danske kanaler og mikrobølgeovne i køkkenet er blandt det normale udstyr i det mobile feriehjem. Med de nye tilladte bredder på campingvognene er der samtidig blevet plads til nye indretninger,” siger Knud Sørensen.
For dem der vil overnatte i vildmarken er der både overlevelsesudstyr, satellittelefoner og solceller at finde på de 24.000 kvadratmeter, som campingdelen udgør på “Ferie for Alle”, der også giver gode bud på hotelferie og charterferie. Messen afholdes 20-22 februar. For at give gæsterne mulighed for at besøge messen efter arbejdstid, er der fredag den 20 februar åbent til klokken 20.

Læs Campingbranchens øvrige pressemeddelelser:
I håbet om at skåne en eller anden for problemer vi har haft,

eller at gøre ting nemmere for læserne
eller bare for at underholde!
Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk