Oplevelser fra en vel overstået
påske 2004
på Juelsminde Camping..
22-04-04
Af: Tommy Boisen,
Isabella
De sidste tre forsæsoner
er blevet holdt på Juelsminde Camping, og hver gang fornøjes
man af den fantastiske stemning der opstår når så mange
glade campister dagene forinden opstiller campingvogne og fortelte, med
den allerstørste forventning til en god sommer.
Vejrprofeterne var ude med de mest nedslående
vejrudsigter for påsken, men de blev gjort til skamme allerede langfredag
morgen hvor himmelen var helt skyfri med den flotteste blå farve.
Fredag aften afprøvede vi den nye Cafe hvor der tidligere var legetøjsforretning,
og det var et par gode pariserbøffer og en fin isdessert der blev
fortæret med største fornøjelse, Men bare rolig – legetøjsforretningen
er flyttet i Imercos tidligere lokaler, så nu er den rigtig stor
– og der blev selvfølgelig købt en flot fingerbamse til barnebarnet
Valdemar. Vi har også prøvetestet en fladskærm, som
trods et godt billede og en god lyd ikke helt indfriede vores forventninger
til et godt TV, hvorfor vi valgte at videresælge dette til et par
gode venner, som godt kunne acceptere at billedet kun var godt når
skærmen var vinklet korrekt i forhold til seerne.
Jeg må nok indrømme
at vores sædvanlige 17 tommers TV er mere klodset og uhandy, men
billedet til gengæld helt perfekt.
Løbeskoene er blevet luftet, og der er mange
gode muligheder for jogging i området, jeg tog en tur ind omkring
bugten, hvor der var lejre for FDM og DUI Leg og Virke samt nogle sommerhuse
helt nede ved vandkanten..
Rulleskøjterne er også luftet, og
jeg kan ikke forestille mig ret mange andre steder der er ligeså
gode til rulleskøjter som Juelsminde og omegn.
Campingpladsen er noget for sig selv, fordi der
altid er mennesker og leben, ikke mindst p.g.a. de ca. 200 forsæsoncampister
og de mange veekendcampister som hygger med grill og spil, og ikke mindst
den hyggelige ?Isabella-Legeplads? benyttes af børn og bedsteforældre.
Pladserne er gode og plane ikke for store men alligevel
rigelige til de fleste vogne.
Forteltene på pladsen er generelt set nogle
af de bedst opstillede, ikke mindst fordi nogle gode opstillinger danner
præcedens, så andre bedre forstår at det sagtens kan
lade sig gøre at få forteltet til at stå godt. Er man
selv lidt i tvivl om opstilling, så kom bare og bliv inspireret til
korrekt opstilling.
Stranden findes heller ikke meget bedre bortset
fra at vandet endnu er lidt koldt, men det grønne flag er altid
sikkert i Juelsminde
Byen er hyggelig med butikker og Restauranter /
Cafeer og ikke mindst vaffelhuset med is og vafler.
Havnen er hyggelig og fiskerestauranten ved Snaptun-fisk
er en særlig oplevelse som gerne prøves nogle gange i løbet
af sæsonen.
Der er så meget at se på i området,
og bare at slentre forbi bådehavnene og gå langs kysten og
betragte nybyggerierne på det gamle færgeleje, kan betage mig
hver gang. De nye sommerhuse der er bygget ligger direkte til vandet, og
koster fra 1,3 1,7 mio., og efter at have besigtiget nogle stykker, blev
vi enige om at CAMPING er BEDRE mere frit, og så er man ikke afhængig
af udlejning, og man kommer hinanden meget mere ved når man er på
Camping, og at se på de mange nye campingvogne i Juelsminde er det
for alle indtægtsgrupper..
Lørdag var der markedsstemning og udstilling af
gamle motorcykler m.m., solen skinnede og der var rigtig hyggeligt i byen
Herunder
ses et par opstillinger af Penta på h.h.v. Hobby 500 og på
helt ny Hobby 540.
Commodore
Alpha på min egen Hymer,
flankeret af den nye
Forum med ekstra dybde 350 cm. ialt
Her nydes påskefrokosten,
ovenikøbet med langbordet ud fra vognen,
det gik rigtig fint med
otte personer, og utroligt nok kunne vi fjerne midterbenet uden risiko,
idet vejret var meget stille,
ellers skal benet altid være placeret under den første portal.
Se hvor solen kigger ind (Kanon foto hvor Isabellagluggen
ses tydeligt),
og om lidt er der bøffer
og rødvin..
Endnu en hyggelig påske
i Juelsminde, som andre også burde komme og prøve, og så
har jeg endda ikke nævnt det gode ishus der ligger på havnen,
og alle de andre gode restauranter, eller de 2 suveræne bagerbutikker
der konkurrerer om at lave det bedste brød uhhmmm det er godt.
Se mere om dette dejlige
sted på: http://www.publiccamp.dk/dansk/juelsminde.html
Samt på http://www.juelsminde.dk/
Med venlig hilsen
Tommy Boisen
Isabella