Ophævelse af forbudet imod
StandBy og Villa telte ?

29-03-09 Kilde: Alt om Camping

Vi har vanskeligt ved at tro det, men det ser ud til
at fornuften endelig har sejret i "Forteltkrigen"

Lørdag, 28 Marts 2009 09:03 skriver Bjarne fra Alt om Camping:
By- og Landsskabsstyrelsen har nu præciseret i et notat, at det er kommunerne,
 der har ansvaret for at administrere campingreglementet, og at det derfor
er kommunerne, der træffer afgørelser i konkrete sager.
Det generelle forbud mod StandBy og Villa teltene er derfor nu i praksis ophævet.
Læs videre på:


Læs også Miljøministeriets svar til Bjørn Danelund
Vi her på SeniorCamping ønsker StandBy og Villa ejere tillykke.

og håber nu at det er slut med disse vanvittige tiltag
fra en selvbestaltet institution som Campingrådet.
Læs også:

DR P4 Syd 26-mar. 2009 : Fortelte bliver nu lovlige

Glædesrabat fra Dansk Teltimport
Dansk Teltimport er glad på egne og campisternes vegne for afgørelsen,
så glade at John Damgaard fra Dansk Teltimport lover at give
15 % i glædesrabat på alle standby telte sommeren over.


01-04-09 Sidste nyt: Kilde CampingDanmark.dk
Campingrådet meddeler: Standby telt ER tilladt
x
Campingrådet har i dag udsendt denne meddelelse til alle godkendte campingpladser.
Brev til alle godkendte campingpladser fra Campingrådet
Til alle godkendte campingpladser

Campingrådets bestyrelse har i dag diskuteret By- og Landskabsstyrelsens afgørelse
om stand by telte.

By- og Landskabsstyrelsen skriver i deres afgørelse;

”at det er By- og Landskabsstyrelsens umiddelbare opfattelse, at der med standby-fortelte hverken er tale om bygninger eller fastkonstruktioner, som dem campingreglementet i øvrigt omhandler.” 

Campingrådets bestyrelse tager til efterretning, at By- og Landskabsstyrelsen ikke mener, at stand by telte er faste konstruktioner, og dermed er Campingrådets 
beslutning fra den 27. november og 23. december 2008 ikke længere gældende.

Campingrådets bestyrelser gør alle godkendte campingpladser opmærksom på, at det med By- og Landskabsstyrelsens beslutning er op til den enkelte campingplads at beslutte, om ejeren af et stand by telt skal tage det ned, når campingvognen forlader pladsen.

Campingrådets bestyrelse håber, at alle godkendte campingpladser fortsat vil arbejde for, at camping i Danmark er en mobil ferie- og fritidsoplevelse. 

Med venlig hilsen

Poul Fejer Christiansen
Direktør
Campingrådet
Mosedalvej 15
2500 Valby" 


Vores kommentar:
StandBy/Villa telte er med til at øge mobiliteten for fastligger Campisterne!
- men det vanskeliggører/umuliggør at udleje fastligger-pladsen,
medens fastligger-lejeren f.eks. er på campingferie i syden,
men han har jo også betalt for pladsen i forvejen,
så pladsejerne kan vel leve med ikke at få dobbelt betaling i ferietiden?
Husk at det er kommunerne, der har ansvaret for at administrere campingreglementet.
- Hvis der er pladsejere der ikke ønsker StandBy telte,
kunne ovenstående være en af forklaringerne. -

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk