Skoda Octavia 1.9 TDI kåret
som Årets Trækker 2006
21-09-06 Pressemeddelse
Skoda Octavia 1.9
TDI kåret som Årets Trækker 2006
For andet år i træk kåres
en bilmodel fra VW-koncernen som årets trækker
og det er i sig selv noget af en
bedrift.
VW-koncernen viser deres evne til
at pinpointe både bilmodellernes egnethed som familiebil
og som tungt læsset trækmaskine
foran campingvognen på ferietur.
Skoda Octavia 1.9 TDI trækker
det længste strå med 41 point
foran Toyota Corolla 1.4 D-4D
på andenpladsen med 31 point
og Subaru Forester 2.5 XT TurboVan
på tredjepladsen med 21 point.
Informationschef Jørgen W.
Fröhlich lykønsker
den glade og stolte vinder, Jens
Møller fra Skoda.
Skodaen gjorde en god figur især
ved at vise et sikkert kraftoverskud
selv ved accelerationer op ad bakke.
Samtidigt mestrede den sikre køreegenskaber
ved undvigemanøvrer og stabilitet
i stiv sidevind på motorvejen
uden at slingre med bagenden.
Kabinen er stor, rummelig med gode
sæder,
en vigtig ting på langtur
med familien pakket til ferie.
Det er en behagelig overraskelse
at Toyota Corolla 1.4 D-4D
klarer sig så godt som campingtrækker,
dog kunne man ønske sig
at trækgrundlaget blev vejet
op fra de nuværende maximalt 1000 kg til 1200 kg.
Dette ville give forbrugeren en
bredere vifte af campingvogne at vælge imellem.
Feltets kraftkal Subaru Forester
2.5 XT viste formidable evner som trækker,
men det meget høje benzinforbrug
og den høje anskaffelsespris her i Danmark trækker ned.
Subaruen er kåret som årets
campingtrækker i flere af vores nabolande,
som ikke plages af høje indregistreringsafgifter.
Det er tredje år i træk
Dansk Camping Union afholder kåring af Årets Trækker
og i kraft af at være Skandinaviens
største campingforbruger-organisation
er det en forpligtigelse, og ikke
mindst en fornøjelse, at gennemføre en sådan test
af biler der egner sig til at trække
campingvogne
og dermed vejlede de over 60.000
medlemmer i DCU.
Selve kåringen foregik på
Krebsehuset,
hvor informationschef for DCU, Jørgen
W. Fröhlich overrakte pokal
og blomster til Skoda Danmark repræsenteret
ved Skodaforhandler Jens Møller fra Slagelse.
Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk