Af: Vennegaard-fritid.dk
"Jeg har været på min
første campingtur, 3 dage på Nysted Camping, det er bare dejligt".
Snor & Poser
| "Ikke-længere-snor" til Hulda
Da
vi skal af sted på den første tur med Hulda, skulle der laves
mulighed for at hun kunne bruge hele pladsen foran campingvognen, i snor
men stadig lidt fri, derfor konstruerede jeg en ”ikke-længere-snor”
til hende. Snoren kan også bruges til
lidt træning, inden hun skal på den første udstilling
i maj måned, her skal hun udstilles i babyklassen (op til max. 6
mdr.) |
 |
 |
Den er 4 meter lang og er lavet
af forstukket Polyester 8-flettet, der normalt bruges til sejlskibe, med
en kovs i rustfrit stål i hver ende, hvori der kan sættes en
pløk, i denne ”ikke-længere-snor” er der en enkeltblok som
kan køre hele vejen i snores 4 m. længde, fra dette går
der så en 2 meter line, i samme materiale, med en karabinhage i den
anden ende, som kan sættes i halsbåndet. Snoren placerer vi
så stramt som muligt i forkanten af markisen/forteltet, jeg har valgt
snoren i rød, med en tykkelse på 4 mm, så er den nemmere
at se og man snubler ikke sådan lige over den. |
Denne snor må siges at være
aktuel, med al den snak der er omkring hunde på campingpladser, og
om de nu skal være i snor eller ej. Vi har altid vores i snor, men
så den har en flig tilbage af sin frihed, det hedder vist i menneskesprog,
- frihed under ansvar. Og selvfølgelig lufter vi
også Hulda udenfor pladsen, men det kan jo ske at hun ikke når
helt udenfor, så har vi posen med til at samle hendes efterladenskaber
op. Denne bliver lagt i affaldscontaineren og ikke som nogen hundeejere
desværre gør, smider den fra sig |
 |
et tilfældigt sted, så
er det bedre at lade ”uheldet” ligge hvor det skete, det tager mange år
inden posen bliver opløst i naturen. Det kan du da ikke mene, at lade
det ligge hvor man kan træde i det, er der nok nogen der vil sige.
Jo det mener jeg, der er ikke noget så irriterende som at se folk
der samler efterladenskaberne op, for derefter at smide posen ind i krattet,
dette har intet med god hunde moral/opførsel at gøre. Tag
posen med tilbage og læg den så i den grønne container,
hvor den hører til. |
Alle
campister og hundeejere ønskes en rigtig god sommer.
|