Overvintring for Campingvognen!
Gode råd om hvordan du f.eks.
kan gøre din vogn klar til vinteren.
Få udført de
services og reparationer af de skader du har på vognen efter sommerens
ture, før du sætter vognen til vinteropbevaringen; så
undgår man ventetid til foråret, og ikke mindst er der kommet
en lille utæthed, så bliver den opdaget og repareret inden
der sker den store skade.
Rengør
vognen grundigt, indvendigt støvsugning og vask, samt efterse diverse
udluftninger i gulvet, at alle fluenet filtre er i orden, så der
ikke er en musefamilie der flytter ind, udvendigt. Giv vognen en grundig
afvaskning med et godt sæbeprodukt fra din caravanforhandler. For
at vedligeholde vognens lak er det vigtigt at du efter afvaskningen give
den en gang (voks) lakforsejling. Husk også at rengøre undervogn
og rengør og smør støtteben m.m.
Tøm
alle vandsystemer dvs. dunke slanger toilet etc. (inkl. varmtvandsbeholder)
for vand. Gennemskyld derefter hele systemet med desinfektionsvæske,
så undgår du
(måske) alger, mug, skimmel samt dårlig smag og lugt. Under
alle omstændighederne er det nemmere at skylle systemet igennem så
det igen virker frisk og sikkert.
Hvis campingvognen
har 12 v strømforsyning bør man nok tages akkumulatoren ud
når den ikke bruges. Man kan også sørge for at der bliver
sat 230 volt til vognen en gang om måneden, og så længe
at akkumulatoren bliver fuldt opladet hver gang se samtidig efter at der
er vand på skidtet!. En akkumulator kan sagtens tåle frost
hvis den er fuldt opladet, men er den ikke det, vil den sandsynligvis frostsprænge,
med et større syreudløb i vognen til følge.
Fjern også alle batterier i varmesystemer, vandsystemer
samt andre batterikrævende apparater - F.eks. ure, så er de
ikke syret ud, til foråret.
Hvis du kan tage dine hynder ind, så gør
det, ellers så sæt alle hynder på kant, så der
kan komme frisk luft til fra alle sider. (Se efter i magasiner, at der
ikke ligger tekstiler og andet der kan suge fugt til sig, og få det
fjernet.
Hvis du kan få vognen inden døre, så
SKAL den opbevares vognen i et koldt og godt ventileret rum. For at give
bedre luftcirkulation åbnes udluftningsventiler og topluer etc.
Hvis du lige som mig ikke kan få vognen inden døre,
så luft den grundigt ud hver 14 dag, og tænd evt. for varmen,
så vognen bliver rigtig gennemvarm. (kun ved blæser eller punkt
varme)
Når vognen er kørt på plads skrues
støttebenene til fast underlag + ½ omgang.
Det bedste er at klodse
vognen lidt op, så hjulene ikke støtter mod underlaget, så
bliver de ikke "firkantede" og er noget nemmere at køre til, til
foråret.
Til opklodsning bruges et
par bukke under Hjulakslen.
Støttebenene er STØTTEBEN
som navnet siger, og de må ikke bruges til at løfte vognen
med! altså kun ned til fast underlag + ½ omgang!
Og så kan du roligt gå i gang med at planlægge
næste års campingture, for nu ved du at vognen har de bedste
muligheder for at overvintre i hel og flot tilstand. husk dog, at når
du starter ud igen, at få tjekket bremser og få lavet en gastest.
Vi vil nemlig gerne beholde
vores læsere!
Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk