Vi fik monteret støddæmpere på Sprite'en

01-08-08 Foto: Sonja

Vores nye brugte Sprite 390 Super er ikke født med støddæmpere,
men da ramme og aksel er fra AL-KO, er alt derfor forberedt til støddæmpere,
og det er en stor behagelighed, og en meget sikre kørsel,
når man ofre sådan et par fætre, på sin campingvogn.

Det har været en meget varm dag, og min nabo, som er smed,
og jeg havde gået og ventet til det kølede lidt af hen på aftenen,
før vi gik i gang, alligevel viste termometret 27 grader C

Så selv om skyggerne blev lange, så var der stadig varme på "fjernvarmecentralen"
- det er næsten for meget af det gode.-

Peter, som min nabo hedder, startede i skyggesiden,
vognen blev hævet op på en donkraft, og hjulet afmonteret.
- det var spændende om støddæmperne kunne være der for vores mover,
men der var masser af plads.

Her kan man se hvor fint støddæmperen (den blå dims)
sidder bag vores PowrMover, så det gik som en lej at montere dæmperne.

Efter monteringen efterspændes boldene,
og så er man klar til at sætte hjulet på plads igen.

Og så er det ellers bare at gentage processen i den anden side.
På billedet her bliver det specielle støddæmperbeslag monteret på AL-KO akslen.
Et af de krav der bl.a. stilles til en Tempo 100 godkendelse i Tyskland,

er at vognen skal have støddæmpere, så dette krav er nu også opfyldt.
Vi har planer om en tur til Holland til næste år, og så kunne det jo være rart nok
at kunne køre i samme hastighed som de andre Campister på de tyske motorveje.
Og som sagt før, så får man en meget behageligere kørsel
når vognen er udstyret med støddæmpere.

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk