Vi besøger Vikingecenter Fyrkat, Del 1
16-08-09
Del 2: "Sonjas Sommerferie 2009" på DCU-Camping Viborg Sø

Et sted vi længe har ønsket os at besøge er Vikingeborgen Fyrkat
og dens tilhørende historiske Vikingecenter.
Og nu hvor vi er i området, så skulle det være.

Fyrkat er beliggende lidt syd for Hobro i et skønt naturområde.

Når man sådan udefra ser ind på Vikingecentret,
så ser det faktisk ikke ud som om det er modeller af 1000 år gamle bygninger,
de kunne som end være opført på landet i forrige århundrede.

Vikingerne havde mange hunde, og de havde et fint forhold
til deres firbenede venner, men i dag må vi ikke tage vores lille hund med ind i anlægget!?

Så Sonja går tilbage til bilen med Tootsie. Nu var det ikke så varmt i dag,
så hun kunne sagtens være i bilen, men alligevel,
så er det jo ikke rat at være efterladt i en bil, selv om ruderne er rullet lidt ned.

Vi gik forventningsfuldt mod indgangen til Fyrkat Vikingecenter.

Det første der slår en når man træder ind i Vikingernes huse, er lugten af røg,
- Vi har besøgt adskillige rekonstruktioner af vikingernes huse,
og det er den samme røglugt der er i disse bygninger.

Husene her i centret er ikke så udførligt indrettet og der er ikke gjort ret meget
ud af detaljen som f.eks. i Ribe Vikingecenter, men møblerne er de samme typer.
bemærk her rigskosten ved sengestolpen, den er nok blevet brugt flittigt til rengøring,
- men det kunne jo også være Vikinge-konen har fået et lille "svip", hvem ved? -

Et af de vigtigste værksteder er smedjen, vi er i den yngre jernalder,
og jernet blev vigtigt i stort set alle sammenhæng, og er det jo stadig den dag i dag.
her ser vi en fin lille esse, men en meget fint forbejdet blæsebælg,
og til højre en stor armbolt, det har nok ikke været mange
der den gang havde så store ambolter,
på vikingetiden var armbolten normalt ikke mere en omkring 20 til 30 cm lang.
Jern var jo "dyrt"!

Her er smedens værktøj, som jo nok blev benyttet til lidt af hvert.

Her kan der produceres skind- og lædervarer samt fodtøj.

Og det vigtigste af alt, mad! Ja det har nok været dagens højdepunkt,
når vikingekvinden serverede den varme mad.

Vi fik lov at smage, og det var godt! får, lam, gris og mængder af kerner
fra sæd og urter, kogt i lang tid, så kernerne bliver helt møre.
Vores vikinge madmor smiler, og det har hun også alt mulig grund til,
for maden var vellavet og velsmagende.

Her blev brødet bagt, man fyrede op i denne ovn, og når den var rigtig varm,
så blev gløderne revet ud og brødet sat til bagning i ovnen.
Ovnen kunne sagtens være anbragt i en af enderne på selve langhuset.
Her har den fået eget tag,
men det betyder også at varmen fra ovnen går tabt for huset om vinteren.

Her et andet rum - Soverum og højbords plads,
her er dog ikke opsat et højbord på den forhøjede rapo langs vægene.
At man har lavet denne rapo, skyldtes simpelthen trækken ved gulvet,
der har være iskoldt, men ved at opholde sig den ½ meter højere har man haft
et væsentlig bedre klima, selv i den koldeste vinter, bare man havde brænde på bålet.

Vi går udenfor i den friske luft, og lidt væk fra røglugten som hænger i næseborene.

Vi skal lige se et lille "grubehus" et lille værksted der er nedgravet i terrænet,
og overdækket med et flot stråtag.

Grubehusene blev benyttet til mange formål,
værksteder af forskellig art, og forråd af uforarbejdede materialer o.s.v.

Her er vi så inde i Vikingecentrets moderne udstillingshus.
Her sidder en Viking og forarbejder en smuk rav-perlekæde til sin elskede,
medens en moderne kvinde finder sit fotografiapparat frem i baggrunden.

Og her er måske den kvinde der skal have perlekæden.
- bemærk den smukke kvindedragt og smykkerne. -

Hvem sagde tørklæde-forbud? Da jeg var dreng i 1950erne,
gik min mormor aldrig ud uden enten tørklæde eller hat,
så hold nu op med det tørklæde fnidder.
Tørklædet er lige så Dansk som det er Muslimsk!??
Når solen skinner på min bare isse, så går jeg med cabs eller Cowboyhat
Og det er jo Amerikansk ???

Herinde i centret, kunne man prøve en ringbrynje,
og opleve hvor tung den egentlig er,
samt løfte på et Vikingesværd. som så absolut heller ikke kan håndteres af svæklinge.
Det er tunge sager, som de små vikinger svingede rundt med
den gang i 800 - 1000 tallet. Og ja jeg skrev små vikinger,
for gennemsnitshøjden var på den tid 165 cm for en mand og noget mindre for en kvinde.
Der kom en mail om Vikingesværdet:

Og så var der naturligvis Hugin og Munin.
Odins to ravne, der flyver rundt i verden, for at se og reporterer til Guden,
så han er orienteret om hvad der sker i Midgård.
Hugin og Munin betyder "Tanke" og "Minde". "Munin" lyder lidt som "Minde".
og man kan også godt høre at "Hugin" kan lyde lidt som noget med "at huske".
 I gamle dage sagde man også "at komme i hu", om at huske.

Her er et par tegninger af hvad tegneren har forestillet sig livet i år 985

Bag volde og palisader på Vikingeborgen Fyrkat.
Resterne af det store anlæg der er tilbage i dag
efter en storstilet udgravning ser vi på en af dagene.
Del 1: Sommerferien 2009 på DCU-Camping Viborg Sø
Del 2: Vi besøger Vikingecenter Fyrkat.
Del 3: Man skal igennem Fyrkat Møllegård, til Vikingeborgen Fyrkat.
Del 4: Vi besøger Vikingeborgen Fyrkat.
Del 5: Aftentur i Viborgs indre bydel
Del 6: En spadseretur i Viborgs gader.
Del 7: Aftentur til gravhøjene ved Bruunshåb og Kirkeager.
Del 8: Naturligvis måtte vi bese Viborg Domkirke.
Del 9: Forstbotanisk Have ved Viborg
Del 10: Aftentur til naboen Asmild kirke mm
Del 11: Aftentur til Karup Lufthavn mm
Del 12: Til Randers for at se "Randers Regnskov", men?
Del 13: Vi siger tak til Viborg og omegen for en dejlig ferie.