Først rigtig godt nytår
til alle vores læsere og samarbejdspartnere, og tak for et år hvor vi
tros sygdom har haft den glæde at mærke
støtte og trøst fra alle jer
der har skrevet Malis til os. tusind tak for det!
Vi har naturligvis ingen nytårsforsætter!?!!
sådanne fortsætter har
det jo med ikke at blive holdt -
Men vi har en del nytårsønsker:
Vi kunne godt ønske os at man alle steder på
vores ellers dejlige Danske campingpladser kunne betale strøm efter
måler! man møder stadig forbud mod brug af EL til opvarmning
- elkedler blæservarmeovne og hvad ved jeg.
Men i dag bruger man altså
den slags elektriske ting - primussens tid er forbi! -
Så kære campingpladsejere/-forpaktere
tag jer nu sammen og lad det være det næste projekt, strøm
til alle og til alt, og betalt efter måler.
Vi kunne også godt ønske os et stop for de
evindelige angreb på gule plader til private, og angreb på
små autocambere. Se nu i øjnende at det overhovedet ikke er
der problemet er, men derimod i det Danske afgiftsystem med en alt for
høj afgift på nye biler. Lad nu freden sænke sig over
dette område, og lad os tage debatten når man politisk er klar
til at sænke/harmonisere afgifterne på biler i almindelighed.
Så kunne vi også godt ønske os at folk
var sødere ved hinanden i trafikken, sådan noget med at tage
hensyn til hinanden, og hjælpe hinanden, men det er jo nok for meget
forlangt!?
Og så vil vi her til sidst ønske for alle
vore læsere et rigtig godt nytår,
og en mængde gode campingture
til os alle i 2007.