Sommeren 2011 blev ekstremt våd,
lidt varmere og så mere solfattig end normalt.

01-09-2011 Leder:
"Sommeren 2011 blev ekstremt våd, lidt varmere og så mere solfattig end normalt."
Sådan skriver TV2 Vejret her den første dag i september, og det er noget alle vi campister må sande, det har ikke været særligt inspirerende at tage på campingtur i plask regnvejr!
For vores vedkommende, er det ikke blevet til så mange ture som normalt, vi har simpelthen ikke haft lyst til at stå med et vådt fortelt der skal tørres når man kommer hjem, eller tage på tur i danmark, når regnen plasker ned.
Det dårlige vejr er noget der har kunne mærkes både ude på pladserne, hvor belægningen har været væsentlig mindre end normalt, og hos Campingforhandlerne, folk har ikke haft den samme lyst til at købe ny vogn, eller udskifte den gamle, som hvis vejret havde lokket til at tage på tur.
Når man køre en tur i det danske landskab, så er den største tragedie, at se de mange marker hvor det ikke har været muligt at høste kornet, det er forfærdeligt for den enkelte landmand, og det er en økonomisk bet for hele landet.
Lad os håbe at denne sommer er et enkeltstående tilfælde, 
og ikke noget vi skal til at vende os til.

Læs også TV2 Vejrets artikel:
Sådan blev sommeren 2011.


Med venlig hilsen
Sonja og Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk