Der kom en mail.

25-10-07
Hej Per

Jeg blev helt nostalgisk ved at læse om jeres besøg i Lynæs.
Jer er oprindligt fra Rødding i Sønderjylland og bor nu på det skønne Als.
Det har jeg gjort siden 1972, men som barn boede jeg forskellige steder
bla. i Lynæs. Jeg startede i Lille Carlsminde skole i 1957.
Dengang gik 1. klasse om formiddagen og 2. klasse om eftermiddagen.
Vi havde nemlig kun et klasse værelse og en lærer. Hun boede
i samme hus som skolen lå i.
Når vi skulle have gymnastik, foregik det neden for enden af klasseværelset.
Lynæs havn var vores foretrukne legeplads.
Jeg var vist lidt vild. Vi hoppede bla. rundt på hyttefadene, der lå i havnen.
Engang i mellem faldt vi af og lige ned i vandet.
Der lå en stor bakke (for et barn på 7 år, var den i hver fald stor)
ned til vejen der gik til havnen. Den kælkede vi på om vinteren.
Gudskelov var der ikke så meget trafik som i dag.
Vi gled tit helt over på den anden side af vejen.
Mange hesterejer er der også blevet fanget af os unger, bragt hjem i sejr, i en skåret kop,
kogt af vores mor, fortæret med stor glæde.
Så du kan nok læse, du satte mange minder i gang med dit besøg i Lynæs.
Tak for det.
Kan du hilse Sonja fra mig :-))

Mvh.
Ellen Nielsen, XXXXXXXXX 6430 Nordborg
Campist på den ene eller anden måde siden 1969.


Tilbage