Tranemosen i Frederiksværk i efterårsdress!
02-11-07 Vores eget Nordsjælland 18/1
Tranemosen i Frederiksværk,
er en lille sø der rummer mange barndomsminder.
Tranemosen ligger i udkanten
af Frederiksværk ved Aresødal,
På Google Maps Danmark benævnes
den som "Lillesø" det er et navn jeg ikke kender.
I denne smukke mose, har vi som
drenge fanget karusser til agn
for ålefiskeri både
på fjorden, og på det "forbudte område" Aresø
Om vinteren løb alle Frederiksværks
unger på skøjter på denne mose,
så der var liv og glade dage
på isen dengang.
I dag er Tranemosen en smuk mose,
som måske trænger til
noget udtønning af bevoksningen omkring mosen.
Vi går en lille tur rundt
om Tranemosen, her er opsat borde og bænke til besøgende.
Vi skal lige have Sonja og Tootsie
med.
På nordsiden af mosen går
der nu en blind asfalteret vej der er lukket ud til Hillerødvej,
det var den ikke i vores unge dage,
da var det faktisk den vej vi kørte på cykkel til mosen.
De næste billeder lader vi
stå uden så meget tekst, det er efterårets farver der
taler.
Turen ved Tranemosen slutter på
en bænk på den anden side af vejen lige overfor mosen,
på en smuk dag sidst i oktober.