Lav soveværelse på få sekunder:
07-06-05 Pressemeddelelse fra Caravan Ringen:

Lav soveværelse på få sekunder
Det skal ikke tage mere end 
et par sekunder at omdanne en 
rundsiddegruppe til en behagelig dobbeltseng. 
Det mener den tyske campingvognsfabrik Wilk, 
der har introduceret systemet Clap2sleep, 
der med få bevægelser omdanner 
siddegruppen til soveværelse. 
Og mens bordet glider ned 
og ryglænene bliver til madras, 
så popper et natbord op i gavlen.
”Systemet er udviklet for at gøre det lettere 
for +50 campisterne at gøre klar til natten. 
Sengen kan redes som både en enkeltseng 
og en dobbeltseng. 
Vil man gerne sove hver for sig er der en separat
enkeltseng i den anden ende af vognen. 
Målet er at skabe valgfrihed og komfort,” 
siger Steen Rasmussen fra Caravan Ringen, 
der er dansk importør af det tyske luksusmærke.
Clap2sleep systemet er installeret 
i mærkets topmodel 451 EU, 
og det er ligeså enkelt, som det er genialt. 
I hyndernes ryglæn er der indbygget 
stabile lamelbunde, hvorpå madrassen 
af en nyudviklet skumtype ligger. 
Med et enkelt greb lægges bordet ned, 
og ryglænene vippes frem mod hinanden.

Clap2sleep-systemet 
er enkelt og genialt. 
Med få bevægelser omdannes
siddegruppen til soveværelse.

Begge ryglæn er allerede forsynet med faconlagner,
så sengeredningen bliver meget lettere.Dyne og hovedpude
skal blot tages ud af de støvfrie sengekasser
under siddehynderne. ”Madrasserne i vognen er lavet
af det samme højteknologiske skum, som astronauterne
bruger i rummet. Det anvendes i dag også indenfor
pleje- og sundhedsområdet og er udviklet til at give den
bedste trykaflastning i rygsøjlen og ryggen.
Mange vil opleve, at de får en bedre liggekomfort i
campingvognen end derhjemme,” siger Steen Rasmussen.
Og det er ikke kun selve sengen der er blevet forbedret.
Magasinrummet under sengen er bogstaveligt kommet på skinner,
og der er adgang hertil via en stor udvendig servicelem.
Det gør opbevaring af ferieting under sengen meget nemmere.
De nye ejere af fabrikkens topmodel kan også glæde sig over
varmt vand i alle haner, elektrisk gulvvarme, ekstra bred indgangsdør,
en vandtank på hjul og en rangerhjælp med fjernbetjening,
der kan fås som ekstraudstyr.
”Det er vognen for den erfarne campist,
der ved hvor stor betydning de små detaljer har for en
vellykket ferie,” siger Steen Rasmussen.
Læs videre på: www.caravanringen.dk

Med venlig hilsen
Per Søfeldt Jessen
E-mail: info@seniorcamping.dk